Leg og hvile i det fri

Vuggestuen i Askovfondens Børnehus nyder at være udendørs. – Vi leger i naturen, vi spiser madpakker på græsset, og nogle gange sover vi også i det fri. Børnehuset ligger jo midt på Nørrebro, men selvom det meste man ser på Nørrebro er brosten, fortovsfliser og murvægge, findes der en masse vidunderlige grønne områder hist og pist, blandt andet vores egen gård, hvor vi sommetider sover middagslur på græsplænen med tæpper og sommerdyner. Et andet skønt sted vi ofte ’slår lejr’ er en lille legeplads omkranset af et rødt stakit beliggende mellem Guldbergsgade og Tibirkegade. Dér findes både legeplads til leg, bænke og bord til frokost, og grønne hjørner i skyggen til middagslur.

ude foto2 ude foto1

(Den grønne firkant midt på billedet ovenover er den lille legeplads med rødt stakit)

Et tredje velbenyttet grønt område er ByOasen som ligger inde i ‘De gamles by’. ByOasen en stor offentlig park med både geder, høns, kaniner, marsvin og hyggelige kolonihaver, med masser af græsplæneplads til leg, madpakker og en middagslur i det fri.

ude foto

(Det grønne område i midten af billedet er ByOasen)