BØRNEHUSET UDVIKLER BØRNS SKOLEPARATHED

Så starter Askovfondens Børnehus det nye år med pilotprojektet ” STYRK FØRSKOLEBØRNS SKOLEPARATHED”.

Projektet er lavet for at forberede børnenes kommende skolestart. Vi skaber et innovativt læringsmiljø, hvor fokus er på det enkelte barns skoleparathed.

Børnehusets særlige opmærksomhed ligger på sproget. Det vil vi løfte op til det mere abstrakte og dermed det formelle sprog, som børnene får brug for i skolen.

For at kunne yde det enkelte barn, bedst mulig fokus, vil vi lave en registrering via TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) og ALLE MED (fokus på leg, trivsel, hverdagsaktiviteter, sansning/motorik og Socioemotionel udvikling) i begyndelsen af projektet og igen ved slutningen for at måle effekten af den fokuserede indsats.

Forældrene er med i hele forløbet via en forældrefølge gruppe, der løbende vil give feedback på deres oplevelse af børnenes udvikling og interesse for de forskellige aktiviteter

Københavns Kommune har også vist interesse for projektet og har støttet os med 65.000 kr.