Fritidshjemmets børn taler om Ramadan og laver Eid gaver

Begyndelsen af juli måned er en ganske særlig tid for mange af vores børn på fritidshjemmet. I det sidste stykke tid har mange muslimer holdt Ramadan, som slutter nu. Fasten skal brydes, og der er mange traditioner forbundet med Eid-festen. Det gælder også vores børn på fritten, som glæder sig – ja som små børn – til at fejre højtiden. 

Vores miljø i Børnehuset byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. På fritidshjemmet har vi både børn fra den lokale folkeskole, Blågårdsskolen, og en del børn fra privatskoler, såsom DIA-privatskolen, der fremmer arabisk og hviler på et muslimsk værdigrundlag.

På Fritidshjemmet er vi interesserede i at lære alle børn om danske traditioner. Vi markerer julen og påsken ved at lave aktiviteter med børn og arrangementer med forældre. Vi er samtidig meget interesserede i at få præsenteret vores børn for andre kulturer og traditioner fordi de er en del af vores liv her på Nørrebro. Derfor har vi brugt den tid på at tale om hvad Ramadan er som tradition. Vi lærte bl.a. at mange muslimer faster for at være solidariske med fattige i verden, og at det er en tradition, der gælder for alle muslimer. Vi lærte også at gamle mænd, og ”kvinder med børn i maven” ikke behøver at faste, og heller ikke hvis man selv kommer til at sulte.

De børn, der havde lyst har lavet Eid gaver. Her er de kreative med plastikglas og farvet karton

De børn, der havde lyst har lavet Eid gaver. Her er de kreative med plastikglas og farvet karton

De ældre børn var ret nysgerrige på om man kunne dø af det. De blev mere rolige fordi børn ikke behøver at faste, men de må gerne øve sig til når de bliver ældre. De yngste børn fandt ud af, at det var lidt nemmere at forstå Ramadan og Eid, fordi det minder om julen. Vi spiser alle dejlig mad med vores familie og giver gaver.

Perleplader er et stort hit hos børnene på Fritidshjemmet og perfekte til hjemmelavede Eid gaver.

Perleplader er et stort hit hos børnene på Fritidshjemmet og perfekte til hjemmelavede Eid gaver.

På den måde fortalte vores børn med muslimsk baggrund hvad de laver til Ramadan og Eid, og det blev de stolte over at kunne lære de andre børn om. Enkelte børn blev lidt forundrede over, hvorfor vi ville vide hvad Ramadan er. Det bekræfter os alle i, at der er god mening at børn kan få luft for deres tanker om kulturer og traditioner, der er anderledes fra deres egen. Vi ønsker at vores børn er stolte af deres egne traditioner, og får erfaring med, at der er mange måder at leve sit liv på. Det tror vi er vejen til at undgå fordomme hos børn.

Eid Mubarak! Glædelig Eid!