GODE RESULTATER MED DIALOGISK LÆSNING I BØRNEHUSET

I  Børnehuset bruger vi dagligt dialogisk læsning som værktøj til at understøtte vores sprog arbejde med børnene. I modsætning til almindelig højtlæsning går dialogisk læsning ud på at have børnene med i en aktiv læsning af bogen. Det betyder, at børnene bliver gjort bekendt med hvad en forfatter og illustrator er og hvad, der gemmer sig bag disse ord.

Inden bogen bliver læst med børnene har den voksne læst bogen og udvalgt ca. 10 ord, der skal tales om. Disse ord er ord, som vi har en formodning om, at børnene ikke kender eller kan understøtte fx begrebslære. Bogen bliver læst igen og igen og hermed opøver børnene deres ordforråd, evnen til selv at kunne genfortælle, samt kunne lave nye handligsforslag til bogen.

Nogle gange kan bogen bruges som udgangspunkt for at spille teater med meget deltagende børn.