Metode

Vi udvikler og forfiner løbende den pædagogiske indsats

Vi arbejder dagligt med sproget. Dette betyder, at vi bruger de ti understøttende sprogstrategier i vores dialog med børnene.

De ti understøttende sprogstrategier:
1. Følg barnets interesse
2. Brug åbne spørgsmål
3. Vent på barnets svar
4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger
5. Hjælp barnet med at sætte ord på
6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen
7. Relater til noget, barnet kender
8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
9. Ret ikke barnets fejl direkte
10. Leg med sproget, når det er muligt

Strategierne integreres i hverdags aktiviteter og de daglige gøremål.

Dialogisk læsning
Metoden er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Withehus. En forskningskortlægning fra Syddansk Universitet peger på dialogisk læsning som den mest veldokumenterede metode til at lære børn en masse om sprog.

Dialogisk oplæsning er en særlig oplæsningsmetode, hvor man læser bogen højt for børnene flere gange. Først ganske almindeligt, siden læses bogen højt så den danner grundlag for samtale, leg, m.v. På den måde får barnet bedre mulighed for selv at være aktiv medfortæller af bogen, hvilket styrker barnets sproglige udvikling. Dialogisk læsning går ud på, at forklare de enkelte ord og knytte aktiviteter til bogens handling, så barnet får konkrete erfaringer med de ord og begreber, det kender fra bogens univers.

Vi bruger dialogisk læsning, der i modsætning til traditionel højtlæsning er en højlæsningsform, der medinddrager børnene som aktive deltagere. Dette er med til at aktivere børnenes fantasi, leg med sproget og udvikle ordforrådet. Ved at stille spørgsmål og engagere børnene under læsningen udfordrer vi børnene, hvilket resulterer i, at børnene udvikler flere sproglige færdigheder. De lærer nye ord, de får bedre sprogforståelse og de får trænet deres hukommelse.

Vi har i børnehaven sproggrupper for de børn, der har forskellige sproglige udfordringer. Her arbejder vi med de fire kompetencer:

Produktiv kompetence: Alt det barnet siger; ord, sætninger. Det der kommer ud af munden.
Receptiv kompetence: Sprogforståelsen. Det som barnet forstår. Svarer barnet relevant? Eller gør barnet, hvad du beder det om.
Lydlig opmærksomhed: Handler om hvorvidt barnet kan høre sproglyd. Kan barnet høre forskel på ”hat” og ”nat”? Eller på ”drage” og ”krage”? Hvis barnet selv kan rime, bruger barnet sin produktive kompetence til at vise at det kan lydskelne.
Kommunikativ kompetence: Regler for god samtale. Kender barnet til turtagning? Kan barnet vente på tur?

SMTTE
SMTTE står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering.

Vi bruger modellen til at blive klogere på vores praksis og sikre, at vi finder løsninger, som passer til den tilstedeværende børnegruppe.
Enhver proces foregår i en bestemt Sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at vi gør os klart, hvilket udgangspunkt og hvilken baggrund, vi forholder os til.
Vi konkretiserer vores Mål ved hjælp af begrebet om Tegn, der signalerer, hvad vi skal holde øje med på vej mod målet og hvornår det er nået. Tegnene er altså en rettesnor undervejs.
Under Tiltag beskriver vi, hvad vi vil gøre for at nå vores mål, og hvad det kræver af ressourcer.

Alle vores processer følger vi op med en Evaluering af vores praksis og en refleksion over udfaldet.