Tre gode tips til ømme gummer

Tidligere kollega i Børnehuset og Far til snart tre børn, deler ud af sine erfaringer og kommer her med tre gode tips til ømme gummer:

Afkølet grønt:

Skær en agurk  og gulerod i skiver og kom det i isvand, både en sund snack og dejligt dulmende til ømme og irriteret gummer.

Frossen frugt:

Skær melon, kiwi og andet frugt i stykker/skiver. Kom frugten i en frysepose i fryseren. Læg evt. fryseposen med frossen frugt i køleskabet inden det skal bruges, så frugten er halvt optøet til de ømme gummer.

Tandbørste:

En tandbørste til at gumle og gnave i. Det kan være en god idé med en såkaldt baby-tandbørste som både har et mindre børstehoved og et bredere skaft at holde på. Hjælp evt. dit barn med blidt at massere tandbørsten på de ømme gummer.